VedvarendeEnergi: Lomborg tryller med tallene
Af Josefine Aude Raas
Før sommerferien, mere præcist d. 11. juni 2017, gav politolog og klimadebattør Bjørn Lomborg sin stemme til kende i Politiken om Paris-aftalen. Tonen var skarp og tallene mange i hans indlæg, der delvist sympatiserede med den amerikanske præsident Donald Trumps udmelding om at trække USA ud af den globale klimaaftale.
(Artiklen er opdateret 24.08.17)
Bjørn Lomborg udtalte dengang: ”Paris-aftalen har aldrig været en god løsning på verdens klimaproblemer – og den globale konsensus om aftalen er i bedste fald selvbedrag.” Hermed var stilen lagt. VedvarendeEnergis politiske koordinator Gunnar Boye Olesen har set de tal efter i sømmene, som Bjørn Lomborg fremlægger i artiklen. Af de 17 væsentligste oplysninger, som artiklens konklusioner bygger på, er 15 af disse mere eller mindre fordrejede eller direkte forkerte.
I artiklen påstår Bjørn Lomborg, at blot 0,6% af verdens energi i dag kommer fra sol og vind. Han har ikke ret i denne påstand, da hans tal er fra 2014 og ikke omfatter solvarme, som udgør 0,2%. Dermed var det rigtige tal i 2014 0,8%. Verden har ikke stået stille siden 2014, og med de fremskrivninger man kan finde i kapaciteter til 2016/2017, er andelen af vind og sol steget til 1,2% i 2017, en stigning på 0,13% pr. år.
”Paris-aftalen har aldrig været en god løsning på verdens klimaproblemer – og den globale konsensus om aftalen er i bedste fald selvbedrag.”
Politolog og klimadebattør Bjørn Lomborg
Videre i Politikens debatartikel fremfører Bjørn Lomborg påstanden om, at hvis Paris-aftalen blev ført ud i livet, ville sol og vind stadig producere mindre end tre procent af klodens energi om 25 år. Med den nuværende udbygningstakt (stigning på 0,13% pr. år), når vi de 3% i 2031, altså noget før 2042, som er 25 år fra i dag. Hertil skal lægges den ekstra indsats som Paris-aftalens planer indebærer, så vi når nok de 3% noget tidligere end 2031.
Kina trækkes ind i debatten som et eksempel. Ifølge Bjørn Lomborg får Kina 0,5 procent af sin energi fra sol- og vindenergi. IEA er ikke enige: Ifølge IEAs statistik var andelen oppe på 1,5 procent i 2014. Og med den nuværende stigningstakt for Kina på godt 0,2 procent om året, vil de nå op på 4,2 procent i 2028 og ikke først i 2040, som Bjørn Lomborg siger.
Alt, der har med vedvarende energi at gøre, løber op i en meget stor regning i hovedet på Bjørn Lomborg. Ifølge ham vil Paris-aftalen koste 1000-2000 milliarder dollars om året i 2030 og resten af århundredet. Mange andre er uenige, for eksempel mener det anerkendte analysefirma Bloomberg, at Paris-aftalen på sigt kan gøre verden op til 19 billioner dollars rigere.
Økonomiske analyser viser, at beskæftigelsen vil stige i den grønne sektor, også når man giver statsstøtte til sektoren. Men Bjørn Lomborg påpeger, at eftersom grøn energi betyder højere elpriser eller højere skatteopkrævning, så vil beskæftigelsen falde andre steder. Det synspunkt kunne godt forsvares, hvis ikke det var fordi, at grøn energi er konkurrencedygtig med fossil energi. Det betyder, at subsidier og skatteopkrævning bliver mindre og mindre nødvendig. Og derfor vil beskæftigelsen i fossil energi slet ikke falde i samme omfang, som beskæftigelsen stiger inden for vedvarende energi.
Bjørn Lomborg forklarer videre, at verden bruger enorme summer på tilskud til sol og vind. Han forklarer, at verden i år bruger 125 milliarder dollars til dette formål. Hvis man sammenligner det tal med tallet for subsidier, som fossil energi modtager, hvilket var 325 milliarder dollars i 2015 ifølge IEA, virker de 125 milliarder dollars ikke af meget.
Klimadebattøren kaster selv et bud ind i puljen på, hvordan man kan få styr på temperaturstigningerne. Ifølge ham kræver det forskning og udvikling og dermed en effektivisering af grøn energi. Men for at skabe et marked for vedvarende energi, kræver det mere end forskning og udvikling. Der er også et stort behov for at opbygge markederne, og det kræver løsninger, som virker i praksis, og at praktiske erfaringer kan bruges til løbende forbedringer. Det er ikke nok med halvfærdige ideer, som kunne fungere i teorien. Forskning er første skridt. Nu skal vi videre med de næste.
Læs hele Bjørn Lomborgs artikel på Politiken (kræver abonnement).
Læs videre her om alle de 17 punkter, som VedvarendeEnergi slår ned på og holder op mod mere opdateret information.
Josefine Aude Raas er freelancer for RÅSTOF.