Vi er alle i samme båd

Som frivillig i UngEnergi oplevede Morten Risom, at budskabet om en klimavenlig livsstil kunne være komplekst at kommunikere, og ofte kun nåede en målgruppe, som allerede kendte til klimaforandringer.

Morten fik derfor idéen til Fællesskibet, som blev til et kandidatspeciale på DTU i samarbejde med ungdoms- og miljøorganisationen UngEnergi. Skibet sejler med skiftende besætning rundt til de danske havne som et levende eksempel på, hvordan man kan leve simpelt og godt.

Skibet som billede på ressourceforbrug

Fællesskibet er et forsøg på at overskueliggøre en mere bæredygtig hverdag, og at nå ud til andre end de i forvejen overbeviste i klimabevægelsen, som UngEnergi ellers møder rundt på festivaler og på diverse kulturhuse i de større danske byer.

Her viste et skib sig at være en oplagt platform, eftersom det kan simulere et lukket kredsløb, hvor besætningens ressourceforbrug let kan anskueliggøres. Samtidig er et skib mobilt, og projektet kunne derfor nå nogle afkroge af Danmark, som UngEnergi normalvis ellers ikke besøger.

Projektet startede i sommeren 2017, hvor en danskbygget sejlbåd blev købt billigt af en sød familie, som ikke længere havde tiden til at holde et ældre træskib.

Solpanel, minivindmølle og genbrugsmaterialer

Båden blev lagt på land i Snave på Fyn, hvor første del af eksperimentet havde til formål at istandsætte båden udelukkende med genbrugsmaterialer og frivillig hjælp fra lokalsamfundet.

Båden lå i skolegården på den nyligt lukkede folkeskole, og vakte stor opsigt hos unge og ældre i den lille landsby, hvor det gamle sløjdlokale dannede rammerne for fælles arbejdsdage og workshops. Gamle vandrør blev til nyt søgelænder, og gamle lister samt pedellens store værktøjssamling blev brugt til at reparere det slidte træskrog.

Derudover donerede VedvarendeEnergi et solpanel, og Nordea Fonden en lille vindmølle, så skibet kunne være helt selvforsynende med grøn energi.

På naturens præmisser 

Derpå var Fællesskibet klar til sommerens togt, og blev søsat en vindblæst forårsformiddag fra Agernæs havn med jubel fra de lokale, som havde fulgt projektets udvikling i løbet af vinteren.

På jomfrurejsen som først gik mod København, lærte besætningen først og fremmest, at hvis man vil sejle udelukkende med naturens kræfter, så er det også på naturens præmisser. Og med en svag østenvind betød det altså, at det gik meget, meget langsomt. Allerede fra starten kom den vigtige erkendelse, som er sandt for sejltogter og livet generelt, at det ikke kun handler om at komme hurtigst muligt fra A til B, men at nyde rejsen derimellem.

Intet affald måtte forlade skibet

Om bord på skibet blev en skiftende besætning præsenteret for en række udfordringer, som i første omgang handlende om at forbruge som sædvanligt – blot med den forskel at intet affald måtte forlade skibet. På den måde blev det hurtigt og enkelt visualiseret hvor meget vi egentligt sender i kloakken og skraldespanden.
Dernæst blev udfordringen så at sænke dette forbrug til et minimum, med et primært fokus på plastik, vand og el, da det er de ting, den danske forbruger nemmest kan implementere i sin hverdag.

Udover at der straks gik konkurrence i af genere mindst muligt affald, blev det også hurtigt klart at mange af de forbrugsvaner, vi har, netop blot er vaner, og at der findes alternativer, som kan opfylde samme behov. At det slet ikke er svært at tage sin egen beholder med til bageren i stedet for at få engangsposer, og at det er ok at gå glip af den nye tv-serie for til gengæld at nyde en flot solnedgang på dækket i godt selskab.

Fællesskabet motiverer til klimahandling

Det blev naturligvis også klart hvilke behov og forbrugsgoder, der ikke kunne undværes blandt gæsterne om bord. Og det gæsterne kunne tage med sig fra borde, var altså 1) en større forståelse for hvad vi hver især let kan undvære i vores hverdag, og 2) hvad vi absolut ikke kan undvære – men så til gengæld med en bevidsthed om at sætte større pris på det.

Og fælles for alle, der var med om bord, var en enighed om, at fællesskabet, både det nære og det fjerne, er det mest motiverende i forhold til at leve mere klimavenligt – vi er trods alt alle i samme båd.

Morten Risom er aktiv i UngEnergi og civilingeniør.

Artiklen er redigeret af Laura Katholm Olsen.