Vindvarme
Af Hans Pedersen
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi har for nyligt barslet med en række forslag til de kommende energiforhandlinger i Folketinget (grundigt omtalt i dagbladet Information 3. januar 2018). RÅSTOF har bedt professor Frede Hvelplund, Aalborg Universitet, om at kommentere udvalgte punkter i VedvarendeEnergis forslag.
”Skal jeg være ærlig, er jeg ikke afklaret på det punkt. Jeg synes det er et dilemma,” sagde energiminister Lars Christian Lilleholt (Information 24. januar 2018). Dilemmaet består i, at der er forskellige brancher oppe imod hinanden. På den ene side isoleringsvirksomhederne. På den anden side de brancher der producerer el og grøn teknologi.
Energiafgifter og energitilskud er politiske beslutninger, der har som formål at gøre brugen af energi så effektiv som muligt både økonomisk og med hensyn til tilgængeligheden af ressourcerne samt påvirkningen af miljøet. Kort sagt: En krystalklar konfrontation mellem privatøkonomi og samfundsøkonomi. Og det kommende energiforlig drejer sig mere end noget andet om den langsigtede planlægning af det samlede danske energisystem.
En kWh er en kWh
Der er energiafgift for el til varme men ingen energiafgift for biomasse importeret fra f.eks. de baltiske lande. Dermed kan det ikke betale sig at bruge vindstrøm til varme, hvorfor man eksporterer vindenergi ud af landet til meget lave priser.
- Vil det ikke hjælpe på styringen af det samlede energisystem, hvis en kWh kostede det samme, hvad enten den kom fra vind, biomasse, kul eller olie? Altså at udgangspunktet var den hellige almindelige markedsmekanisme?
”Der er ingen grund til at være lavmælt her. Det skriger jo til himlen, at vindkraften i Danmark afgiftbelægges i forhold til varme, mens både danske og importerede træpiller er afgiftsfri. I Aalborg tænker man på at lægge om til store varmepumper i forbindelse med Nordjyllandsværket, så vi ikke begår den samme fejl som København og Aarhus. Vi vil gerne springe forbi biomassen.”
Frede Hvelplunds hovedsynspunkt er, at varme fra vind skal have højst samme afgift som biomasse. Det vil sige, at hvis biomasse ingen afgift har, så skal vind heller ikke have nogen afgift. ”Men meget taler for, at der også skulle være en vis afgift på biomasse, fordi der er også forurening fra biomasse, og det er en knap ressource. Konkret foreslår jeg 10-20 øre i afgift pr kWh på biomasse og 10 øre for vind.” Udgangspunktet er således samme pris for en kWh uafhængigt af hvilken energikilde, den bliver skabt af. Derpå en afgift, der afspejler, hvor meget den pågældende energikilde belaster miljøet. Denne afgørelse er en politisk beslutning.
”Det vi foreslår, er meget simpelt. Vi foreslår, at der er statskaution til 30-årige 2%s lån til isolering og energiforbedringer inkl. energirådgivning”.
Frede Hvelplund, professor, Aalborg Universitet
Tarifferne
En af Frede Hvelplunds kolleger på Aalborg Universitet hedder Søren Gjørup. Han har foreslået, at elafgiften skal være afhængig af, hvor megen vind der er. Hvis du har en vindproduktion af el, der svarer til hele Danmarks forbrug, så har du en el-afgift på nul. Og hvis du dagen efter har en vindenergi svarende til 70%, så er afgiften 30% af den nuværende. Når du så køber strøm til varme, så kan det betale sig at gøre det, når der er meget vind, så er afgiften meget lav. Forslaget vil give et langt billigere varmesystem.
Lige nu er der ikke noget incitament til at spare på varmen, og det sker derfor næsten heller ikke bortset fra i renoveringsprojekter.
”Det er rigtig godt at gennemføre energibesparelser, hvis man har et integreret energisystem,” fortsætter Frede Hvelplund. ”Et solvarmepanel arbejder meget mere effektivt ved lave temperaturer. Hvis vi kan sænke fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet fra 80 grader til 60 grader, så kan du formindske det nødvendige areal af dit solvarmesystem med 30-40%. Vi har en meget bedre økonomi ved at have lavtemperatursystemer. Og man kan kun have et lavtemperatursystem uden at skulle lave nye rør, hvis man formindsker forbruget. Så hvis du isolerer husene, kan du bevare de gamle fjernvarmerør og varme huset op ved nogle lavere temperaturer.”
Variable afgifter
Frede Hvelplund studser over, at Dansk Energi er meget tøvende med hensyn til energibesparelser. ”Det er jo fuldstændig imod synergien mellem de energibesparelser, der kan opnås ved at kombinere isolering af huse med lavtemperatur i fjernvarmesystemet. Værdien af energibesparelser er stærkt forøget, når man går over til de integrerede systemer med lavtemperatur. Et integreret system med solenergi og store varmepumper har stor gavn af lavtemperatur. Og hvis man ikke får lavtemperatur, er man nødt til at skulle investere i nye rørføringer, hvis man sænker temperaturen.
Det vi foreslår, er meget simpelt. Vi foreslår, at der er statskaution til 30-årige 2%s lån til isolering og energiforbedringer inkl. energirådgivning. Dertil – noget som vi har arbejdet på i lange tider – en ny tarifpolitik med 100% variable afgifter på fjernvarme. Dermed kan man dimensionere fremtiden fjernvarmenet og energilagre langt billigere.”
Det ser ud til, at Dansk Energi, der jo er en brancheforening for elværkerne, gerne vil bruge nedsættelsen af afgiften på el til varme som rambuk for en generel nedsættelse af afgiften på al el. Men man kan sagtens nøjes med at nedsætte afgiften på el til alene at omfatte el til store varmepumper. Dette har energifolkene i Aalborg beregnet kan gennemføres, uden at det giver provenutab på statsfinanserne.
Transporten
Skal vi se verden på kort sigt eller på langt sigt? Lige som med det overstående er der med planlægning af transport grundlæggende tale om investeringer med en lang tidshorisont. ”Der er jo en fuldstændig syg dynamik, når jeg tager toget, så betaler jeg både for investeringen i toget og driftsomkostningerne. Når jeg tager bilen betaler jeg i øjeblikket kun for benzinen og lidt slid på dækkene. Så det er en dynamik, der er meget usund. Vi bør have en kilometerafgift, hvor det alene er brugen af bilen, det betales for. Det betyder i praksis, at vægtafgiften skal erstattes af en afgift pr. kilometer.”
Dermed er ringen sluttet: Elregningen er opbygget som varmeregningen og udgiften på bilen. Alt afhænger af, hvor mange aktiviteter vi har, og hvor effektivt vi opfører os.
Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.